Skip to main content

Coaching og psykoterapi

For dig, der er klar til næste skridt

Psykoterapi med retning

– i et nærende rum, hvor indsigt og handling går hånd i hånd

For dig, der længes efter forandring – og som er klar til at tage kærlige skridt i retning af det liv, der føles sandt for dig.

Vi skaber sammen et trygt, roligt og omsorgsfuldt rum, hvor du bliver mødt præcis som du er, og hvor du støttes i at vokse – indefra og ud.

Et nænsomt samspil mellem terapi og coaching

Vi forener psykoterapiens dybde og nærvær med coachingens fokus og fremdrift. Du får både indsigt, (selv)omsorg og konkrete skridt, så du kan mærke bevægelse i dit liv – uden at forcere noget, men med respekt for dit eget tempo.

Authentic Tradition
Er dette for dig?

Det kan være for dig, hvis du f.eks.

  • mærker, at du er klar til at møde dine mønstre med mod og mildhed – og begynde at skabe forandring
  • savner en følelse af retning, mening eller kontakt til dig selv
  • føler dig overvældet, presset eller ude af balance
  • ønsker mere nærværende, ærlige og berigende relationer
  • bærer på drømme, længsler eller mål, som du har svært ved at tage handling på
  • allerede har arbejdet med dig selv, og er klar til det næste skridt 
  • har været igennem et sygdoms- eller stressforløb og ønsker at "komme tilbage til livet"
  • ønsker at høste af dine erfaringer fra livet, så det giver mening for DIG
Authentic Tradition
Min tilgang

At finde hjem i dig selv

Vi skal ikke fikse dig – vi skal hjælpe dig med at finde hjem. Sammen skaber vi kontakt til din egen indre styrke og ro, så du kan stå mere støt i dig selv og i verden.

At møde dine erfaringer med venlighed

Vi arbejder nænsomt med de sår og mønstre, du bærer med dig. Det, der engang var nødvendigt, behøver ikke længere styre dit liv. Du lærer at se dig selv med kærlige øjne – og samtidig stå i din voksne kraft.

At tænde din indre omsorg

Mange af os giver ubetinget til andre – men glemmer os selv. Her skaber vi balance, så din kærlighed og omsorg også kommer dig selv til gode. Det er herfra, du kan skabe dyb forandring.

At hele som et helt menneske

Vi arbejder med både krop, følelser og det, du måske kalder sjæl – din mening, din retning, dit livsformål. Du behøver ikke have svarene – bare en åbenhed for at mærke, hvad der føles sandt for dig.

To spor - én blid bevægelse

Vi arbejder i to spor:

  1. En dybere forståelse og omsorg for det, du har med dig
  2. En stille opbygning af din egen kraft og retning fremad

Der er ingen “rigtige” veje – kun din. Og den finder vi sammen.

Authentic Tradition

Hvem er jeg?

Jeg har i over 10 år arbejdet som psykoterapeut, underviser og supervisor. Mit hjerte banker for det hele menneske – og for at skabe rum, hvor udvikling kan ske med nærvær, varme, ro og dybde.

I 2006 afsluttede jeg min coachuddannelse hos Sofia Manning og i 2014 blev jeg uddannet som Integrativ Psykoterapeut. Jeg har været underviser, supervisor samt facilitator af gruppeforløb og praksis-grupper på psykoterapeutuddannelsen, indtil udgangen af 2021. Sideløbende har jeg naturligvis haft egne klienter i coaching- og terapiforløb.

Jeg underviser også i klinikvejledning og etik for behandlere, og jeg støtter selvstændige i branchen med sparring og balance i deres praksis.

Du kan læse mere om mig her: PROFIL

Authentic Tradition

Praktisk

Hvor:

I mit hjem i Randers – i varme og rolige omgivelser med te på kanden

Varighed:

75 - 90 minutter pr. session

Pris:

1.000 kr. + moms (i alt 1.250 kr.)

Ønsker du en tid?

Du kan sende mig en mail her: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Du er også velkommen til at ringe til mig på 2395 4949.