Traumer og symptomer

woman 1006100 1280Forestil dig, at du har et skønt og glædesfyldt minde. Du bliver måske mindet om det, når du hører en bestemt sang, dufter en bestemt duft eller ser en bestemt ting. Så vækkes følelsen i kroppen – måske i form af latter, smil og sommerfugle i maven. Måske føler du varme og glæde og du ved, at du ikke bevidst har fremkaldt denne følelse.

Ligeledes kan traumatiske oplevelser fremkaldes ved hjælp af bestemte ting. En høj lyd kan få dig til at fare sammen, en duft får måske din mave til at trække sig sammen eller der kan være et bestemt billede eller et menneske, der kan give dig følelsen af angst og smerte.

Traumatiske oplevelser kan være så overvældende i nuet, at vi automatisk lukker af for oplevelsen og vi senere i livet ”glemmer”, at den har fundet sted. Det er helt naturligt – en del af vores forsvar, der prøver at få os ”videre i livet”.

Men når de oplevelser bliver kapslet inde og gemt væk i os, så vækkes de uden varsel. Og de vil sidde i os som en ubalance og noget i vores krop og system vil gøre alt for at holde følelserne inde. Dermed er grundlaget skabt for sygdomme og ubalancer i kroppen.

Traumatiske oplevelser i vores barndom eller senere op igennem livet, kan blive siddende i vores system og skabe en tilstand af spænding og ”fastfrysning” i vores krop.

Oplevelser som forældres skilsmisser, evige skænderier i barndommen, forældres psykiske eller fysiske overgreb på et barn, overfald, ulykker og andet, der føles overvældende for os, har brug for at få afløb i øjeblikket. I modsat fald bliver det hængende i systemet og så står vi måske pludselig som voksne med en sygdom eller med reaktioner, som vi ikke forstår.

hiding 1209131 1280Men også oplevelsen af, at vi som barn igen og igen ikke er blevet set, trøstet eller givet omsorg – eller at vi har gået med følelsen af, at vi ikke hører til, kan være traumatiserende. Det lille barn er afhængig af sine forældre (eller omsorgspersoner), og hvis han/hun ikke føler sig ønsket i familien, ikke føler sig mødt og set, så kan det medføre følelsen af ”liv eller død”. Uden forældrene vil et lille barn dø, så i den lilles verden er det altafgørende, at mor og far er til rådighed for at overleve.

Sygdomme, der kan udløses af ubearbejdede traumer, kan være alt fra kræft, migræner, hjerteproblemer, depressioner eller stress.

Ved hjælp af en nænsom metode, som vi kalder ”Traumeforløsning via guidede krops- og øjenbevægelser”, kan oplevelsen blive forløst på en måde, så vi ikke gen-traumatiseres, men derimod får ro i systemet igen. Oplevelsen behøver end ikke blive genkaldt, men det hele sker på et mere ubevidst plan.

Kontakt mig gerne for yderligere oplysninger eller hvis du ved, du har symptomer, som måske kunne stamme fra tidlige traumatiske oplevelser.

Du kan læse en interessant artikel om traumer her