Testimonials

Her kan du læse lidt om, hvad klienter og tilhører har skrevet om deres oplevelse hos mig. 

Et par i terapi

"Selv få sessioner i parterapi hos Dorte har haft god effekt og banet vejen for yderligere selvudvikling og forbedret relation.

Det burde alle par gøre, uanset om det handler om at arbejde for forholdet eller om man ønsker et sundt og kærligt brud.

Mine allervarmeste anbefalinger til Dorte, som til fulde mestrer at splitte sin opmærksomhed mellem 2 ligeværdige klienter.

Vi er stadig dybt taknemmelige ❤."

/Et anonymt par



Klient i et kortere forløb

Hos Dorte blev jeg mødt med nærvær og en rummelighed der gjorde, at jeg havde tillid og kunne læne mig ind i terapien.

At få lov til at mærke mig selv og blive set med hele mig, gjorde en stor forskel for mig🙏🏻

/Camilla



Klient i langt forløb og gruppeforløb

Da mit liv synes at ligge i laser og jeg ikke længere vidste, hvad jeg skulle gøre, faldt jeg en dag over et opslag om Dorte.

Jeg ringede til hende og blev fra første færd mødt med opmærksomhed, nærvær, styrke og en enorm healende vedholdenhed, som har været uerstattelig for mig.

Lige meget hvad jeg har budt Dorte, har hun stille, roligt og autentisk mødt mig. Dorte stillede ikke spørgsmålstegn ved min oplevelse, lavede ikke om på den eller fortolkede den, men ledte mig stille og roligt hen mod en forståelse af, hvilken betydning min oplevelse havde for mig og hvordan jeg kunne være med det. Hun gav mig redskaber og guidede mig på ture i mig selv, som jeg ikke havde kræfter og overskud til at gå uden hende. Hun holdt rummet mens jeg græd al min sorg ud, hun holdt mit lys op for mig, når jeg selv synes alt var håbløst og på allerfineste vis holdt hun hele tiden vejen hen mod alt det andet, der også var mig, men som jeg selv helt havde tabt af syne; glæder, styrker og små finurligheder. Kort sagt, da jeg var blevet næsten fuldstændig væk fra mig selv, førte Dorte mig på fineste vis hjem til Mig.

Jeg har gået i gruppeterapi hos Dorte og i individuel terapi. Gruppe terapien, som jeg ikke havde drømt om, var noget for mig, blev en hel særlig og healende oplevelse:
Det var en gruppe, med Dorte ved roret, der mødte mig på allerfineste vis, da så meget så trist og mørkt ud i mig.

/T.



Tilhører til foredrag

Tak for et utroligt spændende foredrag, Dorte. Et foredrag der virkelig kun kan gøre et stort indtryk på en. Noget man ikke lige glemmer. Tiden fløj afsted. Meget flot både visuelt vist, og dybt personlig og meget fængslende livshistorie. Det SKAL opleves, og er svært at referere overfor andre. Har du tænkt på at skrive en bog om det ??

Budskabet må være, efter foredraget. Ta' ansvar for dig selv, og vær modig og turde følge sin intution, og holde fast i at tro på det og sig selv. At turde gå imod "strømmen". Først tænkte jeg at du måske skulle have sagt det mere direkte, men nej......det lå jo inplicit i hele dit foredrag og imellem linierne, så jeg tror at alle alligevel fanger "budskabet"!

Jeg kan rigtig godt li dit anti-autoritære, gåen imod "strømmen" og holistisk/alternative syn på "sygdom" og "diagnoser" ....at intet er statisk, og ingen er "dømt" til noget , ....men at ALTING ER ET SPØRGSMÅL OM BALANCE !...

Der er en fantastisk kraft, håb og frihed i DIT BUDSKAB !

Tak for en MEGET livsbekræftigende aften, tankevækkende....og med vide muligheder og perspektiver .....at - alt er et spørgsmål om balance.....og at vi alle udfra egne måske dyrekøbte erfaringer, vekslen mellem ydergrænserne på begge sider af "vejen"...... tilsidst forhåbentlig finder...... balancen i ens liv!

Et SUPER godt foredrag !!"

/Hans Peter Skøtt

Mød mig på facebook