Gruppeforløb - "At turde være DIG" - januar 2019

41666386 1877870448960620 4744258035218644992 n

Der er bare ingen "kvik-fix", når du ønsker varige resultater! 

Og - det siger jeg ikke, for at være lyseslukker. Men fordi jeg har set det igen og igen - og ja, selv har erfaret det. 

  • Går du med en følelse af, ikke at være god nok eller ikke at "høre til"?
  • Har du udfordringer i hverdagen, der bliver ved at "banke på"?
  • Måske mærker du, at du reagerer på uhensigtsmæssige måder over for dine nærmeste.
  • Det kan være, du mærker en stigende utilfredshed og tristhed.
  • Eller måske popper der vrede op ud ad det blå og der opstår konflikter mellem dig og dine nærmeste.
  • Eller er der ”bare” noget der kalder dybt indefra, som du gerne vil give plads og finde ind til?

Nu tilbyder jeg igen muligheden for at indgå i et givende, rummeligt og kærligt gruppe-forløb, hvor netop gruppedynamikken vil være ”motor” for din udvikling og din rejse tilbage til DIG!

Det er i relationer, vi såres. Og det er i relationer, vi heles. Ganske enkelt og ligetil...


Og i en gruppe kan vi fange det der er - ”lige nu og her”. Derfor kan et forløb i en gruppe ofte være en mulighed for gennembrud i udviklingen, hvor der måske er stagnation eller følelsen af, at sidde fast.

Dit udgangspunkt for at arbejde dybere med dig selv i en gruppe, kan være alt fra ønsket om gennembrud i gamle mønstre, at turde stå mere som dig selv, udfordringer i dine relationer, modstande, du møder i dit liv – eller ”bare” en længsel efter at lære dig selv dybere at kende.

Det vigtige for dig er, at du er klar til at indgå i en gruppe, hvor tillid, nærhed og respekt er nøgleord. 

Der er fokus på åbenhed, rummelighed og et kærligt rum, hvor der er plads til alt det, der fylder for dig. 


Gruppen vil komme til at bestå af 6 deltagere og vi mødes hver anden uge ialt 8 gange.

Der er 100% tavshedspligt i gruppen. Med andre ord; hvad der sker i rummet og i gruppen, BLIVER i rummet og gruppen.

Hver mødegang giver plads til det, der bor og fylder i dig. 

Første mødegang

Tirsdag, den 15. januar 2018 – klokken 15.30 – 21.30
(inkl. ½ times spisepause).

Herefter hver anden tirsdag. 


Tilmelding

Senest den 1. januar 2019.

Tilmelding skal ske via denne formular: TILMELDING GRUPPEFORLØB

Der er kun 6 pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. 

Efter tilmelding vil jeg kontakte dig for at få en lille snak om forventninger, din baggrund og afstemme forventninger til forløbet. Først herefter kan din tilmelding endeligt bekræftes. 

Tilmelding er i gang.
Skriv gerne en mail på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 23954949 hvis du ønsker en snak om forløbet, inden du tilmelder dig.


Pris

Det koster kr. 800,00 pr. mødegang, der betales efter hvert møde. 

Betaling og tilmelding er bindende for alle mødegange, og der betales også ved eventuelt fravær. 

Betaler du for hele forløbet på én gang, gives rabat på kr. 500,00

Øvrigt

Der serveres kaffe, the, vand, frugt og lidt snack.

Husk at medbringe allerede tilberedt aftensmad. Der er køleskab til rådighed. Men desværre er der ikke mulighed for at tilberede mad.

Gruppeforløbet foregår på Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry (i huset Babuska)

Er du studerende på en psykoterapeutuddannelse, kan noget af forløbet muligvis indgå som en del af din egenterapi. Tal eventuelt med din studievejleder om denne mulighed. Som regel kan hver mødegang tælle for 2-3 timers terapi.

Har du spørgsmål eller noget, du gerne lige vil vende med mig omkring forløbet, dig eller andet – er du altid velkommen til at kontakte mig.